I det fynske folks tjeneste

Godt resultat af Svendborg Sparekasse

Absolut tilfredsstillende. Sådan betegner Svendborg Sparekasse resultatet for 2007. Her kom sparekassen ud med et resultat på 71 millioner kroner før skat. 

Selv om resultatet betegnes som tilfredsstillende er det dårligere end 2006, hvor resultatet før skat var 81 millioner kroner.

Både indlån og udlån er steget siden året før. Indlån med 184 millioner til 1,9 milliarder. Udlån er steget med 207 millioner kroner til 1,9 milliarder.

Det gode resultat betyder, at der er næsten 17 millioner kroner til udbetaling til aktionærerne.

Egenkapitalen i sparekassen er nu på 500,4 millioner kroner.

Man forventer et resultat i år på 75 millioner kroner.