Godt signalement af bankrøver

Et vidne så røveren uden maske før han begik røveri mod Danske Bank på Enebærvej i Hjallese fredag eftermiddag. Derfor har politiet nu en god beskrivelse af røveren.

Blev set uden maske før røveri

Et vidne så røveren uden maske før han begik røveri mod Danske Bank på Enebærvej i Hjallese fredag eftermiddag. Derfor har politiet nu en god beskrivelse af røveren.


Han beskrives som 30 - 35 år, 180 - 185 cm. høj og slank. Han er lys i huden og har meget rødt hår i en \"kassefrisure\", dvs. kort og klippet fladt i toppen samt tæt ind ved ørerne.


Ved røveriet var han iført sort Adidas fritidstøj, jakken havde hætte og bukserne havde hvide striber.


Han kørte i en rød Mazda 626 årgang 1989 med registreringsnummeret TN 51.598. Den blev stjålet onsdag d. 29. august om aftenen fra L. A. Rings Vej i Odense. Den blev først fundet lørdag på Nørrevangen i Nr. Lyndelse.


Røveren kom fredag lidt før kl. 16 ind i Danske Bank på Enebærvej i Hjallese og truede med et oversavet jagtgevær af typen \"over and under\", dvs. at geværløbene ligger oven på hinanden.


Da han forlod banken med udbyttet i en sportstaske sprang en farvepatron og farvede sedlerne røde. Flere personer fandt i løbet af eftermiddagen røde sedler på gaden i området.


Politiet i Odense hører gerne fra folk, der måtte have set den beskrevne person. Ikke mindst i området omkring banken og i Højby, hvor han formodes at have skiftet køretøj.


Odense Politi har tlf. 66 14 14 48 

Oversigt

    Oversigt