GOG får ny assistent

Mathias Albrektsen er ny assistent for GOG's ligahold. Den 27-årige træner skal samtidig fortsat være klubbens U18-træner.

Mathias Albrektsen har gennem hele sin trænerkarriere været i GOG, og mange af de nuværende ligaspillere har derfor haft Mathias som ungdomstræner.

- Mathias passer super godt ind i den profil, vi ville finde. Vores trup er meget bestående af unge spillere og egne talenter, som er inde i en eksplosiv udvikling. Mathias har et gennemgående kendskab til ungdomsspillere rundt omkring i landet, og så håber vi på, at de gode resultater Mathias har skabt på ungdomsniveau, siger direktør Kasper Jørgensen.

Ud over at skulle være assistent på ligaholdet, skal Albrektsen stadig være U18-træner i klubben.

- For mig er det en stor ære at få lov til at være en del af det kæmpe stykke arbejde, der er lagt i klubben efter konkursen. Det her er på mange måder min klub, og at jeg kan få lov til at være så stor en del af den, er jeg enormt glad for, siger Mathias Albrektsen.

Oversigt

    Oversigt