De bedste hold i herrernes Jack & Jonas Ligaen trækker fortsat fra de næstbedste mandskaber. Bjerringbro-Silkeborg, KIF Kolding og FCK Håndbold vandt alle onsdagens kampe og udgør ligaens top-tre. Kun GOG Svendborg skuffede, da fynboerne tabte med 26-30 hos AaB Håndbold.
Bjerringbro-Silkeborg forsvarede førstepladsen mod Århus GF, der formåede at yde ligeværdig modstand i de første 30 minutter. Men efter pausen trak gæsterne fra Silkeborg fra og vandt sikkert med 34-29.
De nærmeste forfølgere fra KIF Kolding førte fra start til slut i hjemmekampen mod Skjern, der blev slået med 29-24. Endnu mere suveræne var FCK, som udspillede TMS Ringsted med 38-20. Med sejren overtager FCK ligaens tredjeplads fra GOG Svendborg, der blev slået med 26-30 af AaB i Nordjylland.
Bjerringbro-Silkeborg topper Jack & Jonas Ligaen med 22 point, KIF Kolding har 21 point, mens FCK har optjent 19 point.