I det fynske folks tjeneste

GOG fik uafgjort efter midnats-gys i Viborg

-

-

/ritzau/
Viborgs ellers suveræne håndboldkvinder viste i den sene Håndboldligakamp onsdag, at holdet ikke er urørligt. Efter lutter sejre i sæsonens første 10 kampe måtte Viborg hjemme mod GOG nøjes med uafgjort 26-26 efter en dramatisk afslutning.


Alt tydede ellers på en sikker sejr, da Viborg midt i anden halvleg førte med 22-17. Men fynboerne fightede sig tilbage, da Viborgs angrebsspil gik i stå. Med godt to minutter igen scorede Rikke Hørlykke endda til 26-24 for GOG, men en ellers svagt spillende Christina Roslyng var sikkerheden selv med 45 sekunder igen, da hun fra venstre fløj lobbede bolden i mål til slutstillingen 26-26.