I det fynske folks tjeneste

GOG foreslår byttehandel med tysk klub

GOG Svendborg TGI har foreslået Flensburg-Handewitt en byttehandel, der skal bringe forsvarsklippen Kasper Nielsen tilbage til Fyn.

Flensburg-Handewitt har ikke afvist tanken. De er nemlig stærkt interesseret i to andre spillere: fløjspiller Lasse Svan Hansen og den svenske forsvarer, Magnus Jernemyr, skriver Ekstra Bladet.

Svenskeren har også vakt Barcelonas interesse, og han var, uden at GOG vidste det, til lægetjek i Spanien for to dage siden.

Tvunget til usædvanlig handel

GOG er tvunget ud i opfindsomme handelsmetoder, fordi spillermarkedet er ved at være tømt.

Eftersom klubben har mistet Mikkel Hansen til Barcelona og altså har udsigt til måske at miste de to andre, kan sydfynboerne pludselig få problemer.