GOG fyrer Morten Soubak

Med øjeblikkelig virkning er GOG\'s kvindetræner Morten Soubak fyret efter en skuffende halv-sæson. Ny træner-duo bliver Bent Nyegaard og Carsten Albrektsen, der også træner herreholdet.

-

Med øjeblikkelig virkning er GOG\'s kvindetræner Morten Soubak fyret efter en skuffende halv-sæson. Ny træner-duo bliver Bent Nyegaard og Carsten Albrektsen, der også træner herreholdet.


GOG\'s direktør Arne Buch vil ikke gå i detaljer omkring fyringen. Men han siger til TV 2/FYN, at fyringen skal ses i et strategisk perspektiv.


\"Vi har det mål, at kvinderne skal være med i toppen af dansk håndbold hvert år. I den forbindelse har vi vurderet, om vi har den gruppe af folk, der kan sørge for det. Og det har vi ikke\", siger Arne Buch.


GOG\'s damer i håndboldligaen ligger i øjeblikket på en skuffende 5. plads.


Bent Nyegaard og Carsten Albrektsen, der er trænere for GOG\'s bedste herrer, skal nu også varetage jobbet som trænere for kvinderne resten af sæsonen.


\"Det er meningen, at de to også skal fortsætte næste sæson, dog med en yderligere en person tilknyttet\", siger Arne Buch.

Oversigt

    Oversigt