GOG generobrer førsteplads uden ligatopscorer

Trods fravær af skadede Lasse Møller vandt GOG sikkert over Århus Håndbold og tog førstepladsen tilbage. De tog hold mødtes fredag aften.

GOG's håndboldherrer er tilbage på førstepladsen i den bedste danske række, efter at sydfynboerne i Odense besejrede Århus Håndbold med 32-24.

Dermed beviste GOG, at holdet kan klare sig uden ligatopscorer Lasse Møller, der er ude med en skade efter at have bombet 64 mål ind i sæsonens første syv kampe.

I Møllers fravær tog andre over, ikke mindst landsholdsbacken Niclas Kirkeløkke, som scorede 11 gange med sin farlige venstrehånd.

Gæsterne fra Aarhus fulgte ellers godt med og var foran flere gange i første halvleg, som GOG vandt knebent med 15-14.

Efter sidebyttet udbyggede hjemmeholdet dog stille og roligt forspringet, og tættere på end 23-25 otte minutter før tid kom aarhusianerne ikke.

I stedet indledte fynboerne en mindre målfest i de sidste minutter, hvor boldene fløj om ørerne på Jens Fredsgaard i Århus-målet.

Med sejren er GOG oppe på 14 point efter otte kampe og troner øverst i Herre Håndbold Ligaen. Nærmeste forfølger er Bjerringbro-Silkeborg, der har 13 point.

Århus Håndbold bliver hængende på femtepladsen med ti point for otte kampe.

Oversigt

    Oversigt