GOG godt på vej mod slutspil

Med en kneben sejr i nøglekampen mod Slagelse FH kom sydfynske GOG et stort skridt nærmere Håndboldligaens slutspil. I de tætpakkede Gudmehaller fik 1950 medlevende tilskuere håndboldunderholdning med internationalt snit, da et fysisk stærkt, sammentømret og velspillende GOG-mandskab besejrede Anja Andersens tropper med 34-32.

-

Men hjemmeholdet måtte tage reservetanken i brug for at vende et truende nederlag til sejr i søndagens altoverskyggende håndboldkamp. Et opgør, som blev nøjagtigt så tempofyldt og højspændt et drama, der var lagt op til på forhånd.

Med kampens resultat står GOG klart bedre i forsøget på at tage den fjerdeplads, som giver adgang til det afgørende slutspil om DM-guldet. Hjemmeholdet resterende kampprogram byder på tre modstander fra ligaens tunge ende, mens Slagelse FH på onsdag skal møde topholdet Ikast/Bording.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt