GOG klar til pokalfinalen

Juleferien er inddraget for håndboldherrerne i GOG. Årets pokalfinale, der traditionen tro spilles mellem jul og nytår, bliver nemlig mellem Skjern og GOG, der på udebane lørdag besejrede henholdsvis FCK og Kolding i pokalsemifinalerne.

-

Først vandt Skjern 28-25 over FCK, og dernæst vandt GOG 34-32 over de danske mestre fra Kolding. Dermed er der lagt op til et brag af en pokalfinale.

Skjern vandt turneringen for tre år siden, og sidste år graverede GOG klubnavnet i sølvtøjet, så ingen tvivl om, at begge hold higer efter endnu en titel.

Men både FCK og Kolding solgte skindet dyrt. FCK, der i liga-regi blot har to point for seks kampe, var foran 12-9 ved pausen på hjemmebanen i Frederiksberghallen, og midtvejs i anden halvleg var føringen øget til et forspring på fem mål.

Men så satte Skjern-træner Anders Dahl-Nielsen to stregspillere på banen, og så faldt FCK\'s spil fra hinanden. Og Skjerns anfører Jesper Jensen var også ualmindelig tilfreds med sejren.

Også i GOG-lejren var der stor jubel over dagens tætte sejr. Efter kampen sprang GOG-spillerne jublende rundt på banen, og anfører Torsten Laen erkendte blankt, at det betød utroligt meget at vinde over Kolding.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt