GOG og Kolding spillede uafgjort

Kolding IF\'s håndboldherrer spillede søndag uafgjort 28-28 hjemme mod Håndboldliga-konkurrenterne fra GOG.

-

Kolding IF\'s håndboldherrer spillede søndag uafgjort 28-28 hjemme mod Håndboldliga-konkurrenterne fra GOG.

Det var to meget tændte mandskaber, der løb på banen, og de 1810 tilskuere kom hurtigt op på mærkerne. Der blev fightet om hver eneste bold og gået til vaflerne i forsvarsspillet.

Hos GOG blev Klavs Bruun Jørgensen og Keld Vilhelmsen topscorere med hver syv mål, mens Lasse Boesen førte an for hjemmeholdet med 10 scoringer.

Kolding fik hentet GOG\'s føring efter 12 minutter i anden halvleg ved stillingen 21-21, og med fem minutter igen var alt fortsat åbent.

GOG bad om en sidste timeout ved stillingen 28-28 og 40 sekunder igen, men det hele sluttede med et tremeterkast efter tid, som ikke nåede i mål.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt