GOG reddede æren i Gudme

Med en sejr på 34-29 over Podgorica sagde GOG\'s håndboldkvinder søndag eftermiddag farvel til Champions League. Kampen havde kun kosmetisk betydning, fordi sydfynboerne var uden mulighed for at gå videre i turneringen, mens gæsterne allerede var sikre på en billet til kvartfinalerne.

-

Med en sejr på 34-29 over Podgorica sagde GOG\'s håndboldkvinder søndag eftermiddag farvel til Champions League. 


Kampen havde kun kosmetisk betydning, fordi sydfynboerne var uden mulighed for at gå videre i turneringen, mens gæsterne allerede var sikre på en billet til kvartfinalerne.


GOG\'s hollandske stregspiller, Olga Assink, blev topscorer med otte mål. Mest bemærkelsesværdigt var det, at hjemmeholdet gav comeback til den tidligere landsholdsmålmand Gitte Sunesen. Men efter halvandet års skadespause var formen endnu ikke god nok til mere end en enkelt aktion ved et straffekast.


Sejren kunne altså ikke hjælpe GOG videre i deres europæiske eventyr. To sejre i seks kampe var ikke nok til videre avancement i Champions League.


/ritzau/

Oversigt

    Oversigt