I det fynske folks tjeneste

GOG sælger kvindeholdet

Kvinderne skal sælges, hvis mændene skal reddes. GOG Svendborg TGI mangler millioner, og løsningen er et salg af kvindeholdet.

Skilsmisse i GOG. Kvinderne er på vej til Odense.

Kriseplan

Onsdag lagde den fynske håndboldklub en kriseplan på bordet hos sponsorerne, der skal redde klubben fra et underskud på 4,8 millioner kr. og en truende konkurs, oplyser Fyns Amts Avis.

Målet med planen er at sælge kvindeholdet delvist fra og flytte kvinderne til Odense. På den måde kan klubben reducere udgifterne med fem millioner kr., og klubben kan koncentrere sig 100 procent om mændene. 

GOG Svendborg TGI afviste tidligere på måneden, at kvinderne var på vej til OB, der er medejer af Odense HF.