I det fynske folks tjeneste

GOG-spiller stopper et år før tid

Efter fem sæsoner i den fynske klub, stopper norske Anette Hovind Johansen i GOG.

Den 28-årige venstre back har valgt at bruge en klausul i sin kontrakt, og kan dermed stoppe et år før kontrakten udløber.

- Jeg ønsker at prøve kræfter med nye sportslige udfordringer, og samtidig komme tættere på mine venner og familie i Norge, siger Anette Hovind Johansen til gog.dk.

Hos GOG accepterer de beslutningen.

- Vi ville gerne, at Anette forsatte i klubben, men respekterer at hun ønsker at rejse hjem efter 5 år her på Sydfyn, siger sportschef Jacob Landtved.

Anette Hovind Johansen spiller sæsonen færdig i GOG.