GOG Svendborg i betalingsstandsning

Håndboldklubben GOG Svendborg går i betalingsstandsning. Klubben mister to point, men fortsætter dog indtil videre med at spille i den bedste håndboldrække.

GOG Svendborg går i betalingsstandsning. Det bekræfter
håndboldklubben tirsdag.

Med betalingsstandsningen undgår den fynske traditionsklub i første omgang en konkurs. I stedet for har GOG skaffet sig ekstra luft i forhandlingerne med kreditorerne om en akkord og med spillerne om en lønnedgang.

Betalingsstandsningen betyder desuden, at GOG bliver fratrukket to point, men det betyder ikke så meget for fynboerne, som ligger lunt placeret i Jack & Jones Ligaen i forhold til en plads i slutspillet.
Problemet for GOG er selvfølgelig, at spillerne kvit og frit kan forlade fynboerne. Det har grønlandske Minik Dahl Høegh allerede gjort med sit skifte til Fredericia, og mandag kom det også frem, at Peter Svensson skifter til Bjerringbro-Silkeborg.

Desuden er profilerne Fredrik Petersen og Kasper Nielsen sat i forbindelse med andre klubber.

Fynboerne er i øjeblikket placeret på en tredjeplads i herrernes bedste række. Som udgangspunkt har klubben ifølge kommerciel chef Jacob Jørgensen i første omgang tre måneder til at få styr på økonomien.

Fakta om GOG

Oversigt

    Oversigt