GOG Svendborg lukker og slukker

Tak for denne gang, skriver GOG.dk. GOG Svendborg lukker og slukker for denne gang, med 7 danske herremesterskaber, 4 danske damemesterskaber og i alt 15 Pokaltitler i bagagen.

Et stykke fynske og dansk håndboldhistorie er slut. Tak for denne gang, skriver GOG på deres hjemmeside, og fortsætter:

Det lykkes desværre ikke at finde en model for den forsatte drift af GOG Svendborg. Derfor indgav vi i dag en konkursbegæring i Skifteretten i Svendborg.

Det er enormt trist, men omvendt den eneste mulighed da det ikke har været muligt at finde en farbar vej videre for det eksisterende selskab.

Den nærmeste fremtid vil blive brugt til at finde en model for, hvordan vi hurtigst muligt får GOG Svendborg/GOG Håndbold tilbage i Ligaen. Det er en helt klar ambition, som der vil blive arbejdet benhårdt på i den kommende tid.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores mange samarbejdspartnere for et fantastisk samarbejde. Det har på mange måder været en stor fornøjelse at kæmpe for medaljer sammen med jer, I har en uvurderlig del af æren for de mange highlights, der kan indskrives i GOG's historie. Vi håber at mange af jer, vil være med, når vi igen hejser flaget over Gudmehallerne og starter arbejdet med GOG Svendborgs genrejsning.

GOG Svendborg lukker og slukker for denne gang, med 7 danske herremesterskaber, 4 danske damemesterskaber og i alt 15 Pokaltitler i bagagen.

På gensyn

Med venlig hilsen
GOG Svendborg

Læs mere

Oversigt

    Oversigt