I det fynske folks tjeneste

GOG Svendborg tabte til Ikast

Ikast-Bordings stærke håndboldkvinder hentede som ventet en sejr ude over GOG Svendborg, da jyderne onsdag aften vandt med 25-22 i Toms Ligaen.

GOG Svendborg TGIs damer tabte onsdag til Ikast.

Men undervejs blev det mere spændende, end nødvendigt var. Ved pausen førte Ikast-Bording med sikre 15-8, men i anden halvleg kom hjemmeholdet flot tilbage og skabte spænding om resultatet, da de med 10 minutter tilbage blot var bagud med 20-21.

Ikast-Bording formåede dog at holde fynboerne på afstand, og med sejren rykkede de i tabellen forbi GOG Svendborg, der inden onsdagens kamp endnu ikke havde tabt i denne sæson.

Toms Ligaen, kvinder:
GOG/Svendb.-Ikast/Bor. 22-25 (22-25).
GOG/Svendb.: Kristina Flognmann 6, Anette Hovind Johansen 4, Winnie Mølgaard 4 (4), Joyce Hilster 3, Pearl van der Wissel 2, Lise Knudsen 1, Maibritt Kviesgaard 1, Malene Dalgaard 1.
Ikast/Bor.: Tanja Milanovic 10 (2), Ragnhild Aamodt 7, Gro Hammerseng 3, Hanne Halén 2, Kari-Anne Henriksen 1, Katja Nyberg 1, Sara Hansen 1.
Udvisninger: GOG/Svendb. 1, Ikast/Bor. 2.
Tilskuere: 1.440.

Ritzau