I det fynske folks tjeneste

GOG topper ligaen

De danske mestre fra GOG vandt også sæsonens tredje kamp i mændenes håndboldliga, da Team Helsinge foran 455 tilskuere i Gudmehallerne blev besejret med 31-25.

-

København, søndag /ritzau/
GOG topper ligaen efter sejr over Team Helsinge. TMS Ringsted besejrede Svendborg.

De danske mestre fra GOG vandt også sæsonens tredje kamp i mændenes håndboldliga, da Team Helsinge foran 455 tilskuere i Gudmehallerne blev besejret med 31-25. Team Helsinge var dog med langt ind i kampen og var foran med 17-16 ved pausen.
Klavs Bruun Jørgensen blev topscorer for GOG med otte mål, mens Morten Duelund scorede seks gange for gæsterne. Med sejren ligger GOG i spidsen af ligaene med seks point side om side med Århus GF.

TMS Ringsted sikrede sæsonens anden sejr, da de vandt med 32-27 ude over Svendborg. Føringen ved pausen lød på 16-10. Jesper Thomns scorede syv gange for Ringsted, mens Mads Isbrand var på pletten seks gange for fynboerne.
/ritzau/