I det fynske folks tjeneste

GOG-træner: Det var første sæt

Nicolej Krickau glæder sig over GOG's sejr søndag, men ser også plads til forbedring.

Søndagens sejr betyder, at GOG kan sikre sig mesterskabet med blot uafgjort i kamp to på torsdag i Gudme. Den traditionsrige klub har tidligere vundet DM-guld syv gange. Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix

GOG tog første stik i jagten på det danske mesterskab i herrehåndbold, da det fynske hold søndag slog Aalborg Håndbold 33-30 på udebane i den første finalekamp.

Dermed er klubben snublende tæt på sit første sæt guldmedaljer i 12 år.

Cheftræner Nicolej Krickau var da heller ikke overraskende godt tilfreds med sejren efter kampen.

- Det var første sæt. Vi har hele tiden vidst, at vi skulle vinde én i Aalborg for at kunne løfte trofæet til sidst, og det har vi naturligvis bedre forudsætninger for nu, siger han til TV2 Sport ifølge gog.dk.

Læs også Godt på vej: Kanonskytter skyder GOG til matchbold i DM-finalen

Søndagens sejr betyder, at GOG kan sikre sig mesterskabet med blot uafgjort i kamp to på torsdag i Gudme. Den traditionsrige klub har tidligere vundet DM-guld syv gange.

Mens Aalborg og GOG altså kæmper om guld, er der også gang i spillet om bronzemedaljer. Her tog Skjern søndag første stik med en 35-32-sejr på udebane over BSV