I det fynske folks tjeneste

GOG-træner er meget skuffet over konkurs

GOG-træner Gudmundur Gudmundsson, som også er landstræner for Island, fik besked om GOG's konkurs kort inden EM-kampen mod Rusland. Han er meget skuffet.

03:42

GOG-træner Gudmundur Gudmundsson, som også er landstræner for Island, fik besked om GOG's konkurs kort inden EM-kampen mod Rusland. Han er meget skuffet.

1 af 2

GOG-træner Gudmundur Gudmundsson, som også er landstræner for Island, fik besked om GOG's konkurs kort inden EM-kampen mod Rusland. Han er meget skuffet.

Det var en chokerende nyhed, Islands landstræner Gudmundur Gudmundsson modtog kort før kampen mod Rusland ved EM i Østrig. Gudmundson fik besked om, at GOG Svendborg TGI, hvor han er klubtræner til dagligt, er gået konkurs.

- Jeg er meget, meget skuffet. Det er trist, siger Gudmundur Gudmundsson.

Der er ingen glæde at spore over Islands sejr over Rusland,som sender Island tættere på en EM-semifinale. GOG's konkurs overskygger alt andet og kommer meget overraskende for Gudmundur Gudmundsson.

- Jeg skrev under på en aftale om at gå ned i løn mandag. Og jeg havde forstået det sådan, at en løsning var på plads, og at det ville redde klubben. Så det var meget svært for mig at få beskeden lige inden kampen mod Rusland, forklarer islændingen.

Gudmundur Gudmundsson aner ikke, hvad der skal ske i fremtiden og vil ikke svare på, om han følger klubben ned i 2. division, som GOG er tvangsnedrykket til.

- Jeg skal have fat i min arbejdsgiver og snakke med bestyrelsen, før jeg udtaler mig om min fremtid, siger Gudmundsson.

Islændingen havde tilbud fra andre klubber i andre lande, men valgte i sin tid GOG og Danmark på grund af klubbens meget ambitiøse planer.

- Det var planen at skabe et stort hold og blive et af de 10 bedste hold i Europa. Klubben snakkede om at forstærke spillertruppen med yderligere to spillere. Jeg var meget begejstret for de store planer og valgte at sige ja til at blive træner i klubben af samme årsag, siger Gudmundsson, inden han bliver beordret videre til et officielt pressemøde.

/ritzau/