I det fynske folks tjeneste

GOG træner stopper før tid

Håndboldklubben GOG Svendborg TGI har valgt at opsige samarbejdet med dameligatræneren Kenneth Sahlholdt.

Kenneth Sahlholdt stopper som træner for GOG's dameligahold

Det er en klausul i kontrakten med Kenneth Sahlholdt, der giver klubben mulighed for at droppe træneren et år før kontrakten udløber.

- Der er ikke tale om en fyring, men et ophør af samarbejdet, siger klubbens sportschef til TV2/FYN.

Håndboldklubbens begrundelse for at droppe Kenneth Sahlholdt som træner er, at de vil satse anderledes i fremtiden

-Trænerskiftet er et udtryk for, at vi vil ændre strukturen om vores damehold. Vi ønsker en anden profil, siger sportschef Jacob Landtved.

Kenneth Sahlholdt fortsætter som træner frem til 30. juni 2009