I det fynske folks tjeneste

GOG-træner træt af tysk storklub

Den tyske håndboldklub Flensburg-Handewitt er alt for agressiv i sin jagt på danske topspiller. Det får nu GOG-Svendborgs herrer-træner Carsten Albrektsen til at kritisere den nordtyske klub.

Carsten Albrektsen langer ud efter Flensburg-Handewitt

Får aldrig chancen

- Flensburg er usandsynligt agressive. De har efterhånden kontakt til alle danske topspillere. Jeg synes de skulle tage at falde lidt til ro, siger Carsten Albrektsen til ritzau.

Problemet er at mange spillerne aldrig får en reel chance i Flensburg-Handewitt.

- Klubben samler spillere ind og giver dem en masse forhåbninger. Mange af spillerne skiller den tyske klub sig af med inden de nogensinde kommer på banen, siger Albrektsen.

Wilbek bakker op

Kristian Gjessing er et eksempel på en spiller, som aldrig kom til at spille for klubben, selvom han både skrev kontrakt og blev rost i høje toner af Flensburg-Handewitt

Landstræner Ulrik Wilbek er fuldstændig enig i Carsten Albrektsens kritik.
Han mener det er vigtigt for spillerne, at klubberne er mere troværdige i deres spillerjagt.