I det fynske folks tjeneste

GOG tror på semifinale

02:52

1 af 2

Torsdag klokken 17 spiller GOG den afgørende kamp om at kvalificere sig til semifinalen i kampen om DM-guld i håndboldligaen.

På udebane møder oprykkerne fra GOG Team Tvis Holsebro.

- Vi har en reel og god mulighed for at slå dem. Vi har spillet fire gang mod dem, vundet to, spillet en uafgjort og tabt en. Jeg tror, at vi er mentalt oven på i forhold til dem, siger GOGs cheftræner Jakob Larsen.

Vinderen af kampen i Holstebro kvalificerer sig til semifinalen, mens taberen med stor sandsynlighed er ude af medaljekampen.

- Vi skal spille som om det var den sidste kamp i vores liv, og vi er lidt på en bølgetop lige nu, så jeg tror på det, siger træneren.

Vinderen af kampen har også gode muligheder for at kvalificere sig til internationale kampe i enten Champions League eller i EHF-cuppen. De tre bedste hold i slutspillet går videre i de europæiske turneringer.

Se mere fra kampen i TV 2/FYN klokken 19.30

Ved du noget? Så send os et tip