I det fynske folks tjeneste

GOG vandt lokalopgør

GOG havde ikke problemer med at sikre sig sæsonens tredje sejr på stribe i herrernes håndboldliga, da det sejrede med 31-22 i det fynske lokalopgør i Otterup.

-

/ritzau/
GOG havde ikke problemer med at sikre sig sæsonens tredje sejr på stribe i herrernes håndboldliga, da det sejrede med 31-22 i det fynske lokalopgør i Otterup.

Gæsterne fra Sydfyn var foran med 13-9 ved pausen, og med Lasse Svan Hansen med syv mål samt Keld Vilhelmsen og Thomas Mogensen med hver fem mål sikrede GOG sig de to point.

Bo Stage blev topscorer for Otterup. Mens GOG topper ligaen med seks point efter tre kampe, ligger Otterup i bunden uden point i denne sæson.

Fredericia sikrede sig også to point i opgøret hjemme mod TMS Ringsted med en sejr på 33-25 efter føring på 17-14 ved pausen. Fredericia har fire point og TMS Ringsted to point efter de tre første kampe.

Ved du noget? Så send os et tip