GOG vandt overraskende semifinalen i Ikast

Storfavoritterne Ikast, der vandt Håndboldligaens grundspil, måtte forlade hjemmebanen med et 27-28-nederlag efter mandagens semifinale mod GOG.

-

Storfavoritterne Ikast, der vandt Håndboldligaens grundspil, måtte forlade hjemmebanen med et 27-28-nederlag efter mandagens semifinale mod GOG.

Fynboerne fik kun med nød og næppe spillet sig op på den fjerdeplads, der gav adgang til semifinalerne, men det har åbenbart styrket sydfynboerne, at de har skulle spille sig op i slutningen af sæsonnen.
GOG var i hvert fald særdeles effektive i mandagens kamp.

Tæt afslutning
GOG førte med et eller to mål det meste af kampen og var foran 14-12 ved pausen, men afslutningen blev både hektisk og meget spændende.
Ved stillingen 25-27 får Ikast nemlig først reduceret ved Tonje Kjærgaard, og bagefter udlignet til 27-27 på straffekast ved Kjersti Grini, der scorede hele 14 gange i kampen.
GOG-træner Bent Nyegaard vælger en time-out, da der mangler 45 sekunder af kampen og det var fornuftigt, for GOG får sig spillet igennem Ikast-forsvaret og Olga Assink scorer til slutstillingen 27-28.
Returkampen spilles i Gudme den 7. april.

Oversigt

    Oversigt