I det fynske folks tjeneste

GOG vandt skæbnekamp i Champions League

Kravet var kontant. GOG Svendborg TGI skulle vinde med seks mål mod de rumænske mestre fra Constanta. Og GOG lammetævede rumænerne.

Hvis GOG skulle besætte andenpladsen i gruppespillet, og dermed sikre sig adgang til ottendedelsfinalen i Champions League, så krævede det en målsikker sejr over Constanta.

Første halvleg var en rodet - men lige affære. I anden halvleg tog GOG dog over, og de rumænske mestre mistede fuldstændig pusten. Peter Henriksen gjorde sit til, at rumænerne ikke fik mange mål på tavlen. Han gik fra kampen med en redningsprocent på 60.

Kampen endte 33-17, og dermed er GOG så godt som sikre på at gå videre i turneringen.