I det fynske folks tjeneste

GOGs europæiske eventyr sluttede

GOG er ude af Europa Cuppen for pokalvindere. Sådan må konklusionen lyde efter den første kamp i ottendedelsfinalen lørdag eftermiddag, der endte med en lussing på 24-33 til Chambery fra Frankrig.

-

Gudme, lørdag /ritzau/
GOG er ude af Europa Cuppen for pokalvindere. Sådan må konklusionen lyde efter den første kamp i ottendedelsfinalen lørdag eftermiddag, der endte med en lussing på 24-33 til Chambery fra Frankrig.

Kampen blev spillet i det fynske, så man skal være
meget optimistisk for at tro på, at GOG kan rejse til Frankrig næste lørdag og vinde på udebane med ti mål.
Kasper Nielsen og Klavs Bruun Jørgensen stod til sammen for 17 af de fynske mål, så GOG\'s ellers så brede trup slog ikke igennem rent scoringsmæssigt.

Skjern videre
Bedre gik det for håndboldherrerne fra Skjern, der vandt en pligtsejr over østrigske Alpha HC Hard, da første kamp i ottendedelsfinalerne i Challenge Cuppen også blev spillet i eftermiddag.
På hjemmebane slog de forsvarende vindere af cup-turneringen østrigerne med 25-21 efter 12-11 ved pausen. 1150 tilskuere så Jesper Jensen blive Skjerns topscorer med syv mål, mens Michael V. Knudsen satte fem mål ind.
/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip