I det fynske folks tjeneste

GOGs herrer i heldig lodtrækning

GOG Svendborg TGIs herrer fik i dag en overkommelig modstander i ottendedelsfinalen i EHF Cup'en i håndbold. Fynboerne trak nemlig portugisiske Madeira Andebol SAD.

Ferieøhold

GOGs herrer var blandt de otte seedede mandskaber - derfor kunne de kun møde et useedet hold. Og det blev altså det portugisiske mandskab fra ferieøen Madeira. Og det er cheftræner Carsten Albrektsen glad for, selvom hans kendskab til holdet er minimalt.

- I forhold til hvilke hold vi kunne have trukket, så er det nok det hold, vi havde håbet på at møde. Det havde været møgirriterende at møde Viborg, fortæller Carsten Albrektsen til TV 2/Fyn.

De to hold tørner sammen den første weekend i december i Gudmehallerne, og træneren mener, at GOG har gode chancer.

- Jeg anser dem for absolut rimelige, siger Carsten Albrektsen.