I det fynske folks tjeneste

GOGs Snorri Gudjonsson i OL-finalen

GOGs Snorri Gudjonsson var glad, da han og holdkammeraterne fra Island fredag slog Spanien i semifinalen ved OL.

Dermed er Island - der også har en anden GOG'er, Asgeir Örn Hallgrimsson, på holdet - klar til finalen. Her venter Frankring.
- Det er fandme fint. Vi er helt vildt glade for at nå så langt. Vi har hele tiden troet på, at vi kunne nå finalen, og nu skal vi bare nyde den, sagde Snorri Gudjonsson til TV 2 Sporten.

Sejren over Spanien lød på hele 36-30.
- Det betyder utroligt meget for håndbolden på Island. Det er første gang, vi kommer til at få en medalje i så stor en turnering, sagde Gudjonsson.