Gør et loppefund og støt et handicappet barn

IKEA Odense afholder søndag et loppemarked, hvor al overskuddet går til børn med handicap.

Måske du kan finde et par blå jeans eller en rød rullekrave. Eller måske endda en boremaskine til værktøjssamlingen.

Ifølge IKEA Odense er der søndag mulighed for at gøre et godt loppefund, når møbelkæden afholder loppemarked på parkeringspladsen.

- Sidste års loppemarked blev heldigvis en stor succes, og vi kunne efterfølgende donere en check på næsten 21.000 kr. til børneafdelingen på Odense Universitetshospital, siger varehuschef Anders Olsen fra IKEA Odense.

3006 ikea2

Pengene fra dette års salg af stadepladser går ubeskåret til Uglehulen, som er en specialskole for børn med handicaps.

- Alle 150 stande er udsolgt, så i år kan vi igen sende en check videre til et godt, lokalt formål, siger Anders Olsen.

Uglehulen har fokus på motorik i den daglige intellektuelle læring og arbejder for, at børn med specielle behov får større muligheder for at opnå kompetencer her i livet. De er selvfølgelig glade for IKEA Odenses initiativ.

- Hver en krone kommer til at varme, og jeg kan garantere for, at alle penge kommer vores børn til gode, fortæller Janika Heide, den ene af de to ledere på Uglehulen.

Oversigt

    Oversigt