I det fynske folks tjeneste

Gør ikke noget ulovligt

Odense Kommune laver ikke ulovlige nedskæringer på handicap-området. Det fastslår byrådspolitikere efter at socialministeren igen har revset kommunen. Kommunen har udmeldt besparelser, men ikke besluttet dem endnu, siger politikerne.

-

Odense Kommune laver ikke ulovlige nedskæringer på handicap-området. Det fastslår byrådspolitikere efter at socialministeren igen har revset kommunen. Kommunen har udmeldt besparelser, men ikke besluttet dem endnu, siger politikerne.

To gange indenfor den seneste måned har socialminister Henriette Kjær revset Odense Kommune, fordi der er blevet udmeldt generelle besparelser på plejen til kommunens handicappede.

Ram forbi
Men Odense-politikerne melder hus forbi. Rådmand Villy Larsen, SF, siger til TV 2/FYN, at man har ønsket at give de berørte et varsel om, at der kan komme nedskæringer. Derfor har de fået udmeldingen. Men beslutningen om at skære bliver først taget efter sommerferien.

Viceborgmester og medlem af Ældre- og Handicapudvalget for socialdemokratiet, Niels Th. Nielsen tilføjer, at når beslutningen bliver taget, bliver den udformet, så loven overholdes. Dvs. at nedskæringerne skal ske efter individuelle vurderinger.

For tidligt på den
Byrådets flertal har som led i budgetlægningen besluttet at der skal skæres 11 millioner kroner på handicapområdet. Hvordan det skal udmøntes bliver besluttet på næste møde i Ældre- og Handicapudvalget d. 19. august og skal senere på året vedtages af byrådet.

\"Jeg synes nok de handicappede og ministeren er lidt tidligt ude,\" siger Niels Th. Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip