GPS førte frem til våde polakker

En GPS-sender indbygget i en bådmotor afslørede natten til onsdag tre polske tyve i Mddelfart.

Fyns Politi fortæller til TV 2/FYN, at en bådejer natten til onsdag blev vækket af sin GPS-alarm. Det er en alarm, der signalerer, at nogen havde stjålet hans bådmotor.

Manden alarmerede politiet, der ved hjælp af GPS'en kunne finde frem til den stjålne motor samt to andre motorer, som lå i en skov ved Gamborg nær Middelfart.

Og ikke nok med det: Ikke langt fra motorerne fandt politiet tre polakker med våde bukser, der samtidig havde en varevogn med flere stjålne effekter.

De tre polakker blev anholdt og blev onsdag formiddag afhørt.

Oversigt

    Oversigt