Grå og fugtig søndag venter fynboerne

Det ustadige vejr fortsætter søndag, hvor temperaturen næppe sniger sig over fire grader på Fyn.

Det er blevet tid til at finde isskraberen frem igen. For søndag morgen kan der meget vel blive brug for den flere steder på Fyn efter en kold nat, som kan have efterladt is på forruden.

Det kolde vejr fortsætter i løbet af søndagen, hvor temperaturen ikke kommer over fire grader. Det kan give nogle glatte vejbaner i de tidlige morgentimer.

Generelt bliver det en søndag med skyer og regnbyger - særligt i det sydfynske område. Enkelte steder kan regnen også ske at falde som en enten sne eller slud.

I løbet af søndagen klarer vejret op fra nordøst, men det er formentlig begrænset, hvor meget fynboerne kan nå at glæde sig over det, inden solen igen går ned. Vinden bliver svag til jævn fra nordøst, men ved kysterne kan den blive op til frisk.

Natten ser ud til blive en tør en af slagsen, hvor temperaturen falder til omkring frysepunktet, og vinden bliver svag til jævn fra øst.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt