Grå og kølig søndag - men varmt vejr er på vej

Bygerne går og kommer denne søndag, og temperaturerne bliver ikke meget højere end 20 grader.

Efter en lørdag, der bød på både regn, torden og solskin for fynboerne, kommer der nu en mere grå og ensformig søndag. 

De store regnskyl har passeret Fyn, og det betyder, at det nu er en køligere luft, der omgiver fynboerne. Fra morgenstunden vil temperaturerne ligge på omkring 17-18 grader. 

Der er risiko for byger, som vil komme og gå det meste af dagen, men det er ikke mange milimeter regn, det bliver til. De steder, hvor det bliver varmest vil temperaturen ligge omkring 20 grader. 

Ud på eftermiddagen klarer vejret op, og der er gode chancer for lidt sol. 

Også mandag bliver en grå en af slagsen, men tirsdag ser det ud til at vende. Temperaturerne får et gevaldigt nyk opad, og tirsdag, onsdag og torsdag forudser TV 2 Vejret temperaturer på henholdsvis 25, 26 og 28 grader på Fyn. 

Oversigt

    Oversigt