I det fynske folks tjeneste

Grænsekontrol kan få konsekvenser for fynsk erhvervsliv

Et antal fynske betjente skal gøre tjeneste ved den dansk-tyske grænse den næste uges til. Det vil ikke få konsekvenser for antallet af patruljer på Fyn, men det vækker bekymring hos Vognmandsfirmaet Alex Andersen.

00:35

Regeringen besluttede mandag at indføre midlertidig grænsekontrol, og Fyns Politi kommer til at indgå i beredskabet ved grænsen. Den øgede grænsekontrol kan ifølge Ib Andersen, der er direktør hos vognmandsfirmaet Alex Andersen få store konsekvenser for ham.

- Hvis vi skal bruge ekstra tid, så kan det være, at vi ikke når frem til de aflæsningsterminer, vi har rundt omkring i Danmark, siger  Ib Andersen der er direktør hos  Vognmandsfirmaet Alex Andersen.

Ib Andersen er bekymret for, om den forsinkelse og køddannelse grænsekontrollen kan skabe i trafikken, også vil forsinke vognmændenes arbejde.

Hvis vi mister en halv time, så kan det være, at bilen ikke når frem, og det kan være, at vi skal bruge  ekstra 9-timers hvil, så kommer vi altså meget forsent, forklarer han.

Grænsekontrollen er midlertidig, og det er meningen, at den i alt skal vare i ti dage.