Grahn: Jeg spiller

Et trælår har holdt Tobias Grahn ude af OB's træning før torsdagens vigtige kamp mod Hertha Berlin. Men svenskeren er fast besluttet på at spille kampen.

Den sidste træning før det vitale returopgør mod Hertha Berlin foregik i løbesko og på massagebriksen for OB's svenske midtbaneprofil, Tobias Grahn.

Alligevel er den 26-årige lejesvend fast besluttet på at spille kampen, der kan sikre OB adgang til gruppespillet i UEFA Cuppen.

- Jeg har lidt ondt, men det bliver meget bedre til i morgen, så jeg skal nok spille. Det er sådan en kamp her, man træner hårdt for at deltage i, sagde Grahn, der spillede en stor kamp, da OB hentede 2-2 i den første kamp på tyskernes hjemmebane.

Grahn tror også på OB-succes i returopgøret på Fionia Park.

- Vi skal nok producere chancer igen, så muligheden er der helt sikkert. Hertha er dog helt sikkert favoritter, så vi har alt at vinde, siger svenskeren

Oversigt

    Oversigt