I det fynske folks tjeneste

Granat fundet i have

En mand fandt en granat i sin have, da han gravede i den torsdag eftermiddag.

En granat blev fundet i en have på Erantisvej i Odense torsdag eftermiddag. Det var en mand, der gravede sin have, der fandt granaten.

- Han er ved at grave sin have, da han finder noget metal, der viser sig at være mortergranat, fortæller vagtchef Erik Halkjær, Fyns Politi.

Ammunitionstjenesten afspærrede villavejen, mens de fjernede den ca. 40 centimeter lange granat.

- Den er nu kørt til hjemeværnets øvelsesplads Højstrup, hvor man undersøger granaten. Hvis den viser sig at være farlig, bliver den bortsprængt der, fortæller vagtchefen.

Hvor granaten stammer fra og hvor længe den har ligget i manden have er endnu uvist.

Ved du noget? Så send os et tip