I det fynske folks tjeneste

Granater fundet i Svendborg

To mortergranater blev lørdag middag fundet på genbrugsstationen i Svendborg, som er lukket, mens sprængningseksperter vurderer situationen.

Det var medarbejdere på genbrugsstationen, som opdagede de to granater, og de lukkede omgående pladsen lidt efter klokken 12.00.

Vagtchefen ved Fyns Politi, Jesper Fält, siger, at det er svært at vurdere, hvor farlige de er.

Politiet har taget nogle billeder og sendt dem til sprængningseksperterne, EOD, i Skive.

Han tilføjer, at det hele foregik uden dramatik, fordi personalet på genbrugsstationen er vant til at finde den slags ting.

Ved du noget? Så send os et tip