Gratis cykellygter til lovovertrædere

Normalt vanker der bøder når politiet stopper cyklister uden lygter. Men sådan har det ikke været i Odense i denne uge. Cyklister uden lygter er tværtmod blevet belønnet for deres brud på loven.

-

Normalt vanker der bøder når politiet stopper cyklister uden lygter. Men sådan har det ikke været i Odense i denne uge. Cyklister uden lygter er tværtmod blevet belønnet for deres brud på loven.


Mange hundrede cyklister er i de sene aftentimere i denne uge blevet observeret af Odense Politi og repræsentanter fra Odense Cykelby. Omkring 180 af cyklisterne havde ikke nogen lygter på, og blev derfor stoppet af ordensmagten.


Gælder sikkerheden
Normalt uddeler politiet per automatik en bøde på 500 kr. i sådanne situationer. Men ikke i denne uge. Her er cyklisterne i stedet for en bøde blevet præsenteret for et tilbud om at få montoret en forlygte og en baglygte på cyklen - og så endda helt gratis.


\"Vi bekymrer os for cyklisternes sikkerhed. Undersøgelser viser, at risikoen for at blive kørt ned af en bilist er fem gange større, når man ikke har på lys på. Derfor vil vi gerne sikre de cyklister, der har glemt lygterne\", siger Marianne Weinreich, der er projektkonsulent i Odense Cykelby.


Få cyklister uden lygter
Det er Odense Kommune, der har taget initiativ til den usædvanlige præmiering for at sætte fokus på Odense som cykelby. Og Odense Politi har undtagelsesvis sagt ja til at undlade uddeling af bøder til lovovertræderne.


\"Da vi gik ind i projektet troede vi at mange cyklister kørte uden lys. Men det er langt fra så slemt som vi frygtede. Under 20 procent af cyklisterne kører uden lys viser vores opgørelse\", siger Gert Clausen fra Odense Politis trafikafdeling.


Og ikke mærkeligt blev den utraditionelle kampagne rigtig godt modtaget af de 50 cyklister, der blev stoppet af politiets lysepatrulje. Alle tog imod tilbudet om at få monteret cykellygter i stedet for at få en klækkelig bøde for at køre uden lys.

Oversigt

    Oversigt