Gratis hovedrengøring til udvalgte borgere på Langeland

Langeland Kommune tilbyder hovedrengøring til 400 borgere i hjemmeplejen.

Langeland Kommune tilbyder hovedrengøring til borgere i hjemmeplejen. Borgere, der er visiteret til rengøring på grund af varig funktionsnedsættelse, kan en gang om året få seks timers hovedrengøring.

I alt kan 400 borgere på Langeland vælge at få gjort hovedrent. Borgerne bestemmer selv, hvad der skal gøres rent og finder selv rengøringsfirmaet. Langeland Kommune betaler så en fast timepris for opgaven.

- Tilbuddet er en del af Langeland Kommunes værdighedspolitik, hvor vi har en række forskellige indsatser, der alle har til formål at øge livskvaliteten hos den enkelte borger inden for ældreområdet, siger ældre- og sundhedschef i Langeland Kommune, Marianne Larsen.

Ældrerådets fortjeneste

Det er Ældrerådets fortjeneste, at hovedrengøringen er valgt som en del af værdighedspolitikken, fortæller Marianne Larsen.

Ældrerådet i Langeland Kommune har i en del år arbejdet for, at de ældre borgere i hjemmeplejen fik et tilbud om hovedrengøring.

- Vi håber på, at så mange som muligt tager imod tilbuddet om den ekstra rengøring. Hjemmehjælperne kan forklare om muligheden, når de er hos borgerne, og de kan hjælpe med at returnere papirerne til kommunen, så rengøringen kan komme i gang, siger Marianne Larsen.

Fakta

 

 

Oversigt

    Oversigt