I det fynske folks tjeneste

Gratis og bedre hjælp til kriseramte mænd

00:22

Skilsmisseramte mænd kan nu få mere kvalificeret støtte og rådgivning hos Mandecentret i Odense. Centret er netop blevet godkendt efter Serviceloven til at yde støtte.

Hidtil har Mandecentret i Odense levet en usikker tilværelse med løbende tilskud fra Satspuljemidlerne. Det har betydet, at mænd der har været truet af krise efter en skilsmisse i værste tilfælde selv har skulle betale for at få støtte i form af et midlertidigt botilbud på Mandecentret.

Men nu er Mandecentret blevet godkendt efter servicelovens paragraf 110.

Læs også - Når jeg går ud herfra, har jeg det godt

- Det betyder, at de mænd der henvender sig til os og har brug for hjælp efter en skilsmisse, kan tilbydes midlertidig boophold, hvis dette er et behov, fortæller den daglige leder af Mandecentret Michael Hammer.

Mandecentret har gentagne gange været truet af lukning, men i marts i år oprettede centret et botilbud til kriseramte mænd, i nuværende form er der 4 værelser. Men med godkendelsen under servicelovens paragraf 110 er det slut med at kræve penge af de kriseramte mænd. En eventuel egenbetaling er et mellemværende mellem kommune og manden.

FAKTA

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

- Vi har nu mulighed for at visitere mænd til hjælp og et botilbud, siger Michael Hammer.

Mandecentret bliver i dag drevet af to ansatte og syv frivillige, men den daglige leder forventer, at den nye status vil betyde flere faste stillinger.

- Vi kan give en bedre kvalitet i vores tilbud nu, og det betyder samtidig, at vi får brug for flere medarbejdere, siger Michael Hammer.

 

00:53

Mænd med ondt i livet fik i dag et fristed midt i Odense.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip