Gratis på Stadion

\"Kom gratis til fodboldkamp\". Sådan lyder tilbuddet endnu en gang fra Odense Boldklub. Når forårssæsonen indledes den 14. marts koster det ikke en krone at komme ind på stadion.

-

\"Kom gratis til fodboldkamp\". Sådan lyder tilbuddet endnu en gang fra Odense Boldklub. Når forårssæsonen indledes den 14. marts koster det ikke en krone at komme ind på stadion.

Efterårets første kamp stod mod FC København, og den var gratis for publikum - en af sponsorerne betalte hele gildet med stor succes. Nu gentager OB arrangementet, i forårets første hjemmekamp mod FC Midtjylland.

Men man skal først have fat i en af gratis-billetterne, og det kan være nok så vanskeligt - der er nemlig rift om dem. Fra lørdag den 6. marts, kan billetterne (max. to per person) bestilles via www.ob.dk eller www.billetnet.dk. Desuden uddeles 8.000 billetter fra Store Torv i Rosengårdcentret, og lykkes det ikke at få billetter er der endnu en chance mandag 8. marts hos Fyens Stiftstidende, hvor 1.000 billetter uddeles mellem 8.30 og 16.

Oversigt

    Oversigt