Gratis tog breder sig efter fynsk succes

De positive erfaringer med gratis tog i en måned på Svendborgbanen, har fået DSB til at overveje en lignende ordning på Grenåbanen i Jylland.  

-

DSB overvejer nu at gentage ordningen med gratis tog gennem en periode. De positive erfaringer med gratis tog i en måned på Svendborgbanen, har fået DSB til at overveje en lignende ordning på Grenåbanen i Jylland.  Det skriver Jyllands-Posten.

På Fyn oplevede DSB en passagerfremgang på 25 procent, da statsbanerne i januar lod passagerne komme gratis med toget mellem Odense og Svendborg. DSB indførte ordningen som kompensation for flere måneder med aflysninger og uregelmæssigheder.

Nu skal Grenåbanen ombygges, og det betyder ligesom på Fyn forsinkelser og erstatningsbusser i en periode. Derfor kan jyderne nu komme til at drage fordel af succesen på Fyn.

- Vi har en klar interesse i, at kunderne kommer til at kende forbedringerne på Grenåbanen, og her er gratis tog i en måned en af mulighederen, siger DSB?s salgsdirektør Bjørn Wahlsten til avisen. 

 

Oversigt

    Oversigt