I det fynske folks tjeneste

Gratis underholdning til flere millioner kroner

Der plejer at være et lysshow i mørket under H.C. Andersen Festivals, men i år afløses de oplyste rådhusmursten af droner, der danser og sprænger fyrværkeri.

00:20

Uddrag fra Sunshine, freedom and a little flower af Phase7 performing.arts med kreativ direktør Sven Sören Beyer. Video: FatCat Film/fotograf: Lasse Reinholdt.

Du kommer til at gå forgæves, hvis du torsdag aften stiller dig klar med front mod Odense Rådhus. I stedet skal du dreje dig til højre mod Domkirken, for her vil lysshowets afløser forny festivalen.

Festivalsarrangørene har i år hyret kunstnere fra Berlin, der skal brilliere med et milliondyrt lys- og performance show, som har 19 droner, der kan styre sig selv, affyre fyrværkeri og danse ved hjælp af kunstig intelligens. Dronerne skal bringe H.C. Andersen ind i vores tid i en kombination af kunst og teknologi.

- Her matcher vi H.C. Andersen, for han drømte om dengang - ligesom her i showet - at kunne få stjerner til at danse. Det er det, vi gør, fortæller Sven Sören Beyer fra det tyske Phase 7 performing.arts, der har arbejdet i et år på at skræddersy showet til Odense.

Læs også Populært HCA-lysshow er fortid

Dans, sang og teknologi smelter sammen

Sven Sören Beyer understreger, at teknologien er til for at understøtte den kunstneriske oplevelse. For det er ikke kun droner, der skal fortælle H.C. Andersens eventyr Sommerfuglen, som showet er baseret på.

Når mørket falder på, vil dansere fra Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense og musikere fra Syddansk Musikkonservatorium smelte sammen med dronerne i ét samlet show.  

15-årige Marie Schou Ovesen fra Balletskolen i Odense har en fremtræden rolle i "Sunshine, freedom and a little flower", som showet hedder. Hun skal undervejs hejses op i kran, alt imens hun fortryller publikum og H.C. Andersen med sin sang.

"Sunshine, freedom and a little flower" spiller torsdag, fredag og lørdag klokken 22.30 og 23.30.

Her kan du se et sammenklip af showet fra generalprøven onsdag:

01:40

Sammenklip af Sunshine, freedom and a little flower af Phase7 performing.arts med kreativ direktør Sven Sören Beyer.  Video: FatCat Film/fotograf: Lasse Reinholdt.

Luk video