I det fynske folks tjeneste

Gratis vandcykel til unge piger

Odense Kommune tilbyder piger mellem 13 og 17 år at tage en gratis tur i vandcykel rundt i byens havn. Tanken er at kombinere motion med en oplevelse.

By- og Kulturforvaltningen har lejet to af vandcyklerne på havnen og stiller dem gratis til rådighed for piger mellem 13 og 17 år.

Ideen er at give dem mulighed for at opleve den ny bydel ved havnen og samtidig få motion på en sjov og anderledes måde.

Tilbuddet er et led i kommunens sundhedsprojekt.

I forvejen er det muligt at spille basket og at skate på havnen. Snart bliver det også muligt at spille beach volley.