Gravid Sofie Lassen-Kahlke melder afbud

Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke er gravid, og derfor kan hun ikke medvirke i "Den Eneste Ene" på Odense Teater. Nu er afløseren fundet.

Ekstra Bladet skriver, at det bliver Trine Pallesen, der får rollen som Sus i Odense Teaters store musicalsatsning, der bygger på Susanne Biers film af samme navn. Trine Pallesen, der er datter af Per Pallesen, er blandt andet kendt fra tv-serien "Rejseholdet".

"Den Eneste Ene"-forestillingen har premiere til april, men Sofie Lassen-Kahlke forventes at føde i den periode, og derfor har hun måttet droppe sin medvirken i musicalen.

Oversigt

    Oversigt