Spillerne: - Pytlick har aldrig sagt at det er forbudt at blive gravid

Jan Pytlick nægter, at han har udtalt, at det er forbudt at blive gravid i Odense Håndbold. Og han bliver nu bakket op af spillerne.

Efter et akut møde mellem ledelsen i Odense Håndbold og dameliga-truppen har klubben udsendt en pressemeddelelse. 

quote Som spillere forbeholder vi os naturligvis retten til at blive gravide når som helst, som alle andre

Spillertruppen i Odense Håndbold

Håndboldkvinderne i Odense Håndbold bekræfter her, at der på et møde med træner Jan Pytlick er luftet frustrationer om graviditet.

- Vi havde tidligere på ugen et møde med cheftræner Jan Pytlick, hvor der blev luftet nogle frustrationer, da tre af
holdets spillere er gravide, siger en samlet spillertrup og fortsætter: 

- På det møde har Jan Pytlick dog IKKE sagt, at det er forbudt at blive gravid i Odense Handball Club A/S. Alle spillere har faktisk stor forståelse for klubbens udfordringer, og for den sags skyld alle klubber, men som spillere forbeholder vi os naturligvis retten til at blive gravide når som helst, som alle andre, lyder det fra spillerne. 

Bestyrelsesformand Jørn Bonnesen siger: 

- Odense Handball Club er fuldt ud bekendt med lovgivningen for området og anerkender og respekterer den til fulde. Dette har vi tilkendegivet overfor truppen på mødet i dag. Jan Pytlick har såvel overfor ledelsen som spillertruppen bestridt, at han har udtalt, at det er forbudt eller uacceptabelt at blive gravid i Odense Handball Club.

- Jan Pytlick har beklaget, hvis hans ordvalg er blevet misforstået. Jan Pytlick har udtalt sig i frustration over den indflydelse graviditeterne får på det projekt, som han står i spidsen for.

Spillerne oplyser, at de opfatter sagen som lukket - og de ønsker ro, så de kan fokusere på de to sidste kampe i grundspillet. 

 

Oversigt

    Oversigt