I det fynske folks tjeneste

Gravstenshærværk: Politiet på bar bund

02:20

1 af 2

Fyns Politi har brug for hjælp til at opklare det omfattende hærværk mod en muslimsk gravplads i Odense i weekenden. Lige nu står politiet på bar bund.

Det var pårørende, der opdagede hærværket først på ugen. Omkring 50 gravsteder var ødelagt - flere gravsten var smadret og spredt rundt på Korsløkke Kirkegaard.

- Det har været meget småt med henvendelser - og ikke noget vi kunne bruge til noget, fortæller Carsten Arentoft fra Fyns Politi.

Politiets teknikere har været på kirkegården for at sikre sig spor, men ifølge Carsten Arentoft kan der gå uger inden man kan få svar på dem.

- Det kan være fingeraftryk på gravsten, fortæller Carsten Arentoft.

Ud fra skaderne på gravstenene kan der være tale om, at gerningsmanden/gerningsmændene har brugt et stumpt værktøj - for eksempel en hammer. Andre sten ser ud til, at de er blevet kastet.

Fyns Politi er meget interesseret i at høre fra folk, der har set noget eller kender noget til hærværket på kirkegården.

Politiet kan kontaktes på 114.

link

Ved du noget? Så send os et tip