I det fynske folks tjeneste

Grev Michael: Heartland Festival fortsætter de næste 20 år

02:08

Grev Michael af Egeskov Slot vil lave Heartland Festival de næste 20 år. Kultur-personligheden Adrian Hughes kalder festivalen genial.

Der skal ske noget meget drastisk, hvis ikke Heartland Festival skaber grobund for mindst en gentagelse. Det siger grev Michael Ahlefeldt, Egeskov Slot.

- Vi har lavet det med hjertet. Vi sørger for at konceptet er så rigtigt og er så regelrettet hele vejen igennem. Og det er vi lykkes med, siger en meget tilfreds greve til TV 2/Fyn.

- Vi har bestemt os for, at den her festival stille og roligt skal vokse, tilføjer han.

Og så er spørgsmålet så om festivalen kommer igen til næste år?

- Den kommer igen de næste 20 år.

Kultur-kender: Genialt koncept

Kultur-personligheden Adrian Hughes, som kendes fra blandt andet DR, er ligeledes begejstret for de ting som udfolder sig på Egeskov Slots plæner.

Festivalen lever op til hans forventninger - og mere end det. Han går så vidt, at han kalder  Heartland Festival for genial.

- Der er en perlerække af virkelig, virkelig dygtige kunstnere; madkunstnere, musikere, malere, det er simpelthen cream of the crop, siger Adrian Hughes til TV 2/Fyn.

 

Ved du noget? Så send os et tip