På Hverringe Gods ved Kerteminde har greve Niels Iuel Reventlow fået en god idé.
For mens den store historiske bygningsmasse, der hører til mange fynske herregårde, for mange er en stor økonomisk byrde, så har piben nu fået en anden lyd på Hverringe Gods.
Her forsøger de nu at vende byrde til fordel. Nu skal godsets dyre bevaringsværdige bygninger nemlig til at bidrage til godsets samlede økonomi.
Når vi nu har den erfaring og viden om, hvordan man restaurerer dem, så lad os formidle den viden og de produkter, vi bruger, og udvikle det og skabe en forretning ud af det.
Planen hedder Hverringe Centrum for Restaurering.
- Når vi nu har de gamle bygninger, og når vi nu har den erfaring og viden om, hvordan man restaurerer dem, så lad os formidle den viden og de produkter, vi bruger, og udvikle det og skabe en forretning ud af det. Det er det, det er opstået af, siger Niels Iuel Reventlow.
Centrum for Restaurering er tænkt som et videnscenter, hvor alle, fra arkitekter til håndværkere og gør-det-selv-folk kan købe både rådgivning og materialer til restaurering af deres gamle huse.
Centrum for Restaurering blev egentligt etableret som selskab allerede tilbage i 2010. Men blev først officielt indviet så sent som i oktober i år.
Virksomheden holder nemlig til huse i Hverringe Gods' gamle avlsbygninger - eller kostald, om man vil - og den er greven først lige blevet færdig med at restaurere til formålet.
Hvis ikke, vi havde fundet anvendelse for de gamle avlsbygninger, så var vi nok endt med at rive dem ned. Man kan jo ikke have ting stående, som bare står.
Historiske bygninger - et restprodukt
Og netop den detalje, at Centrum for Restaurering har til huse i den gamle kostald er et vigtigt led i grevens plan.
- Det er jo at få en forretning, som kan betale en husleje, som fremover kan vedligeholde og drifte de bygninger, som vores landbrug er vokset ud af, siger Niels Iuel Reventlow.
Den gamle kostald er nemlig for længst blevet for lille og utidssvarende til det 2000 hektar store landbrug, godset fortsat driver som sin primære forretning.
Derfor stod den i mange år tom og ubrugt hen. Og på den måde udgjorde den kun en udgift for godset. Men nu har den fået nyt liv.
- Hvis ikke, vi havde fundet anvendelse for de gamle avlsbygninger, så var vi nok endt med at rive dem ned. Man kan jo ikke have ting stående, som bare står. Jeg tror, den eneste måde, man kan bevare bygninger på, det er ved, at de får en eller anden funktion og kan betale lidt for sig selv, siger Niels Iuel Reventlow og fortsætter:
- Det er jo lidt som at bruge restprodukterne i produktionen også.
Jeg tror, den eneste måde, man kan bevare bygninger på, det er ved, at de får en eller anden funktion og kan betale lidt for sig selv.
Landbrug stadig primære erhverv
Det samme gælder den flere hundrede år gamle nabogård, Gl. Brolykke. Den har godset restaureret efter alle kunstens regler. Så nu kan Niels Iuel Reventlow tjene penge på at leje den gamle røde gård ud til kurser og konferencer.
Og det er ligesom for mange andre fynske herregårde yderst vigtigt for Hverringe Gods at skabe nye indtægtskilder.
Hverringe Gods omsætter for 40 millioner kroner om året, og langt størstedelen af omsætningen henter det fortsat fra sit cirka 2000 hektar store landbrug. Men de seneste år er herregårdenes indtjening på landbruget raslet ned. Det gennemsnitlige nettoudbytte pr hektar er faldet med over 3000 kroner siden 2012.
Den udvikling er heller ikke gået uden om Hverringe Gods.
- Ja, vi følger jo fuldstændig omgivelserne, siger Niels Iuel Reventlow.
Underskud i ny forretning
Der går dog endnu en rum tid, før Hverringe Centrum for Restaurering for alvor kommer til at bidrage positivt til godsets samlede bundlinje.
Sidste år havde havde selskabet et underskud på 877.000 kroner. Men til næste år skulle der gerne stå sorte tal på bundlinjen.
- Det er jo først nu, vi kommer rigtig i gang. Vi er først lige færdige med at bygge. Men i løbet af et års tid skulle det meget gerne se fornuftigt ud, siger Niels Iuel Reventlow.
Selve godsvirksomheden er personligt ejet. Så den del af økonomien kan offentligheden ikke få indsigt i.